4. Familieindkomst

Familien som institution kan betragtes som den primære forbrugerenhed. Familiens indkomst er derfor velegnet til analyse af borgernes forbrugsmuligheder. For at sammenligne indkomst i familier af forskellig størrelse og sammensætning anvendes den ækvivalerede disponible indkomst.

 

Familiens indkomst opgøres på baggrund af alle familiemedlemmers indkomst, idet hver familie skal have mindst en fuldt skattepligtig person fyldt 15 år ved årets udgang, som bor i Grønland både primo og ultimo året.

 

Ved udgangen af 2019 var der 30.752 registrerede familier i Grønland. Heraf opfyldte 27.867 familier ovennævnte kriterier. Disse familiers indkomst-forhold danner grundlaget for opgørelserne af familieindkomst i 2019.

 

Oversigt 4.1 Gennemsnitlig familieindkomst. 2019

	Indkomst i alt	Skattepligtig indkomst	Disponibel indkomst	Ækvivaleret disponibel indkomst
	1.000 kr.
Hele landet ..............	394	376	253	179
Kommune Kujalleq .........	314	293	208	150
Kommuneqarfik Sermersooq ..	457	443	286	204
Qeqqata Kommunia ........	387	365	253	180
Kommune Qeqertalik .......	313	292	208	146
Avannaata Kommunia ......	359	338	234	160
	Bosted
Byer  ...................	407	389	260	184
Bygder ..................	291	272	199	138
	Familietype
Par ...................	647	623	406	222
Enlige ..................	252	237	167	155
	Antal børn i familien
Ingen børn ...............	327	314	211	181
1 barn ..................	502	478	320	184
2 børn ..................	598	570	375	177
3 eller flere børn ...........	601	554	392	149

 

Kilde: http://bank.stat.gl/INDFI101

 

Den familieorienterede indkomststatistik tegner i store træk det samme billede af den geografiske indkomstfordeling som den personorienterede. Familiens indkomst er således væsentligt højere i Kommuneqarfik Sermersooq end i landets øvrige kommuner, ligesom familieindkomsten i byerne generelt også er højere end i bygderne, jf. oversigt 4.1.

 

Den demografiske indkomstfordeling viser – ikke undrende – at familiens indkomst i alt stiger, jo flere familiemedlemmer, den består af. Par har således – gennemsnitligt betragtet – en større indkomst end enlige. På samme måde øges den samlede indkomst – fx i form af børnetilskud – når familien har et eller to børn.

 

Familier med tre eller flere børn har tilsyneladende en lavere skattepligtig indkomst end familier med to børn. Til gengæld har familier med tre eller flere børn højere indkomst i alt. Det tyder på, at familier med tre eller flere børn generelt modtager et større omfang af skattefri overførselsindkomst fx børnetilskud.

 

Det er imidlertid ikke retvisende at sammenligne hverken indkomst i alt eller disponibel indkomst for en familie på fx seks personer med en enlig uden børn. En familie med mange familiemedlemmer skal nødvendigvis have en højere absolut indkomst end familien med få familiemedlemmer for at opnå samme forbrugsmuligheder.

 

Omvendt er der også visse stordriftsfordele, som betyder, at den store familie ikke behøver den helt samme gennemsnitsindkomst pr. familiemedlem som den enlige for at opnå samme forbrugsmulighed. Familien på seks personer behøver eksempelvis ikke seks køleskabe eller seks indboforsikringer.

 

For at gøre indkomsten sammenlignelig på tværs af familietyper, korrigeres indkomsterne med en ækvivalensvægt, hvorved vi fx kan beregne den ækvivalerede disponible indkomst, jf. oversigt 4.2. Læs om beregning af ækvivaleret disponibel indkomst i afsnit 7.6 i kapitel 7.

 

Oversigt 4.2 Gennemsnitlig ækvivaleret indkomst. 2019

	Disponibel indkomst	Ækvivalens- vægt	Ækvivaleret disponibel indkomst
	1.000 kr.		1.000 kr.
Enlig uden børn ...............	162	1,0	161
Enlig med 1 barn ..............	183	1,4	131
Enlig med 2 børn ..............	214	1,7	123
Enlig med 3 eller flere børn .......	221	2,2	101
Par uden børn ................	369	1,5	245
Par med 1 barn ................	433	1,9	227
Par med 2 børn ................	442	2,2	199
Par med 3 eller flere børn ........	436	2,7	162

 

Kilde: http://bank.stat.gl/INDFI101

 

Ved beregning af den ækvivalerede disponible indkomst omfordeles indkomsten indenfor den enkelte familie. Alle familiemedlemmer – herunder også eventuelle børn – får tildelt samme ækvivalerede indkomst, uanset hvor meget det enkelte medlem af familien tjener. Med ækvivaleringen af indkomsten antages det således, at forbrugsmulighederne er helt lige fordelt mellem familiens medlemmer.

 

Som det fremgår af oversigt 4.2, har par fortsat størst ækvivaleret disponibel indkomst. Indkomstforskellen mellem par og enlige er imidlertid reduceret. Samtidig medfører et stigende antal børn, at familiens ækvivalerede disponible indkomst reduceres. Mens den disponible indkomst således stiger i takt med, at en familie har flere medlemmer, der kan bidrage til familiens økonomi, falder familiens ækvivalerede disponible indkomst i takt med at familien vokser. Det skyldes, at der i større familier er relativt flere børn over 14 år, som tildeles en højere ækvivalensvægt, og dermed reducerer familiens ækvivalerede indkomst mere end børn til og med 14 år.

 

Det betyder, at familiens forbrugsmuligheder alt andet lige falder i takt med at antallet af børn i familien stiger.